Bandholm-hotel-logo-rundt-300x300px

Bandholm Hotel


Bandholm Hotel

Bandholm Hotel ligger smukt og idyllisk på Lollands nordkyst med udsigt over Smålandshavet, tæt ved Knuthenborg Safaripark. Det klassiske hotel fra 1886 er nyrestaureret i den oprindelige engelske palæstil og ligger i den lille, hyggelige havneby Bandholm med gule bindingsværkshuse og gamle pakhuse.

Tæt på hotellet ligger havnen med færge til småøerne Askø/Lilleø, samt en hyggelig, gammel badeanstalt med Danmarks varmeste badevand. Foran hotellet er en lille perron, hvorfra der i sommerhalvåret går veterantog gennem skoven til Maribo.

Hotellet har 45 lyse og velindrettede hotelværelser, hvoraf 7 er med havudsigt.

Restaurant og café

Bandholm Hotel driver en velbesøgt restaurant med lokalt inspirerede retter og udsøgte gourmetoplevelser, baseret på lokale råvarer. Om sommeren er den overdækkede terrasse med udekøkken og bar åben for betjening til langt ud på de lune sommeraftener.

Wellness

Bandholm Hotels populære wellness byder på et væld af spa-, massage- og skønhedsbehandlinger til krop og sjæl. Derudover tilbyder Bandholm Wellness også terapeutisk dybdemassage, som løsner op for spændinger og frigør affaldsstoffer i kroppen og aktiverer kroppens egen evne til at restituere og helbrede sig selv.

Møder og konferencer

Bandholm Hotel er særdeles velegnet som konferencehotel med en fantastisk beliggenhed og moderne konferencefaciliteter velegnet til alle slags møder, konferencer og kurser op til 150 personer. Hotellet har eget konferencecenter med grupperum i alle størrelser, aktivitetsrum og lounge.

Andre stjerneklassificerede hoteller i nærheden

More-fill
Image_hotelmaribosoepark-48
More-fill
More-fill