AC Hotel Bella Sky Copenhagen

SUPERIOR

  • HORESTA Garanti
  • Green Key
  • Konferenceklassifikation

AC Hotel Bella Sky Copenhagen er et af Skandinaviens største hoteller med sine 23 etager, 811 værelser og 48 fleksible konferencerum.

Bygningen i sig selv er ganske imponerende, og indenfor findes der både danske designermøbler, skandinavisk design, et lækkert fitnesscenter samt udsøgte madoplevelser på hotellets restauranter og barer. På 23. etage ligger SUKAIBA, som byder på asiatisk inspireret mad og cocktails af høj kvalitet, hvor den spektakulære udsigt over København kan nydes. Restaurant BASALT på 1. etage byder indenfor til udsøgte smagsoplevelser i en dejlig atmosfære.”

AC Hotel Bella Sky Copenhagen er kendt for sin ikoniske arkitektur, og placeringen i den moderne bydel, Ørestad. Ørestaden byder på alt fra shopping i Skandinaviens største indkøbscenter, til golf, vandre- eller cykelture på de fredede fællesarealer, samt hyggelige cafebesøg.

Tæt på lufthavn og indre København
Hotellet er placeret tæt på både bus og metro, og er du i bil, er motorvejen lige om hjørnet. Kun 100 meter fra hotellet ligger metroen, som på under 10 minutter kan tage dig direkte til centrum af København. I sommermånederne er det ideelt at gå ture på amagerfælled, som har ruter hele vejen ud til det hyggelige Dragør, som især er kendt for den gamle by.