Hotel Amerika

  • HORESTA Garanti

Hotel Amerika er et 4-stjernet hotel, beliggende midt i det idylliske skovområde Østerskoven i Hobro – kun 10 minutters kørsel fra motorvej E45. Fra hotellet kan I gå ad de små grusbelagte stier ned mod Hobro Havn og den smukke Mariager Fjord.

Hotel Amerika er et veldrevet 4-stjernet hotel, som gennem 20 år har budt velkommen til både erhvervsfolk og turister. Fælles for gæsterne er, at de besøger hotellet for den gode hoteloplevelse med god service og nærværende gæstekontakt.
Hotellet rummer 67 værelser (hunde er tilladt på udvalgte værelser mod tillægsbetaling) og 5 konference-/festlokaler.

Hotel Amerika er, som navnet antyder, placeret i området, der af hobrogenserne er kendt under navnet ”Amerika”. Oprindeligt var hotellet en blindeskole, før det blev etableret som hotel i 2003.

På Hotel Amerika finder I den særdeles anbefalelsesværdige a la carte restaurant Restaurant Uafhængig, der byder velkommen til både overnattende gæster samt gæster udefra. Menuerne er nøje sammensatte og alle med udgangspunkt i sæsonens råvarer og med inspiration fra den omkringliggende natur; Østerskoven og Mariager Fjord.

Maden står ikke alene. Passionen for vin er høj og vinene i vinskabet er nøje udvalgte og tilpasset sæsonens menuer.

Restaurant Uafhængig er stilfuldt og hyggeligt indrettet med udsigt til park og skov.

Derudover kan I finde en bar/lounge i receptionen, hvor I kan nyde en drink eller to. 


På Hotel Amerika er der gratis P-pladser, samt mulighed for at oplade el-biler på stedet.