Hotel Britannia i Esbjerg
- HORESTA Garanti
- Green Key
4-stjernet Hotel Britannia er placeret i centrum af Esbjerg ved Torvet - en helt unik placering mellem kulturhuse, byens bedste shopping og turistattraktioner. Herfra kan du inden for gåafstand nemt komme rundt.
Vi er et moderne hotel og sætter en ære i, at alle gæster får en ekstraordinær oplevelse i tidsløse omgivelser, med den absolut bedste service. I Esbjerg er vi kendt som hele byens hotel. Hotel Britannia i Esbjerg rummer 108 hotelværelser, der alle er indrettet i nordisk design med fladskærms TV og gratis Wi-Fi.
Vi råder over en lang række forskellige møde- og selskabslokaler tilpasset til både små og store selskaber. De perfekte rammer for eksempel møder, kurser eller konference i Esbjerg.
Book din overnatning hos Hotel Britannia i Esbjerg, og se frem til et skønt ophold, hvor servicen er i top.
Restaurant Appetiit åbner hver dag dørene op til et spændende grønt lounge- og caféområde. Naturen er trukket helt ind under taget og skaber et naturligt opholdssted med en smuk indretning og muligheden for alt, hvad hjertet begærer. Som café lægger Appetiit stor vægt på at finde de bedste og mest naturlige råvarer til de mange valgmuligheder på menukortet. Ligeledes er det en æressag at finde de helt rigtige drikkevarer til din middag. Her finder du et bredt udvalg af specialøl på de mange messinghaner, og så mixer vi de lækreste drinks.
Med flot håndværk, snilde og klare nordiske toner, står de skarpe mænd og kvinder hos Restaurant Mundheld klar med spændende gastronomiske oplevelser. Køkkenet sætter en stor ære i de helt rigtige råvarer, økologi og har altid et øje på årstidens grønne specialiteter.
Restauranten har med få borde skabt en rolig atmosfære og en generel intim oplevelse. Det kan derfor være en god ide, at booke bord i rigtig god tid i Restaurant Mundheld.