Munkebo Kro Hotel
SUPERIOR
- HORESTA Garanti
- Green Key
Munkebo kro har 23 charmerende værelser - elegant indrettet i gammel engelsk stil, men med moderne faciliteter samt gratis internet og TV. Der findes fire værelseskategorier, og der er gode løsninger for vennepar og familier.
Når man bor på Munkebo Kro har man let adgang til vandet, naturen og Kerteminde by. I huset har vi et hyggeligt opholdsareal, og vi viser gerne vinkælderen frem.
En overnatning på Munkebo kro kan sagtens være mere end én oplevelse. Derfor har vi sammensat flere ophold hvor forskellige behov tilgodeses. Kunne vi friste med en miniferie, har vi desuden lavet gunstige priser på ekstra overnatninger.
Munkebo Kro skaber fleksible løsninger for alle typer af mødeaktiviteter. Med charmerende rammer, havluft, god mad og opmærksom service sætter vi mødets formål i højsæde. Her kan kreative tanker tænkes, effektive beslutninger tages og gode ideer blomstre. Vi anser det som en yderst fornem opgave at skabe forhold, som kan give det rette grundlag for de bedste møderesultater.
Munkebo Kro skal være mere end én oplevelse, og alt, hvad vi gør, har til formål at give vores gæster den fulde opmærksomhed. Stedet er en hyggelig kro, hvor mad, vin og service kan nydes i afslappende og hyggelige rammer.
Åbningstider i restauranten:
- Mandag til lørdag kl. 17.30-21.00
- Søndag kl. 17.30-20.00
- Frokost: Onsdag-søndag kl. 12.00-15.00
Hver dag for møder og selskaber - ved forudbestilling
Der forefindes oplader til elbiler. Afregnes igennem Spirii-appen.